I den forrige artikel skrev vi om, hvordan du kan spare penge i hverdagen. I artiklen gav vi dig nogle gode råd til, hvordan du kan spare penge i hverdagen. Et af rådene var, at du skulle sikre dig, at du er kunde i den billigste bank ved at sammenligne de forskellige bankers priser. Hvis du er glad for at være kunde i din nuværende bank, men en anden bank er billigere, så kan du forsøge at forhandle med din nuværende bank. Det at forhandle med sin bank kan for mange virke uoverskueligt og svært.
Derfor vil vi i denne artikel give dig nogle gode råd til, hvordan du kan forhandle med din nuværende bank.
Hvad kan du forhandle om?
Du kan bl.a. forsøge at forhandle om den bedste pris på din boligfinansiering i forbindelse med et kommende boligkøb, men du kan også forsøge at forhandle om en bedre rente eller gebyr på dine nuværende lån som f.eks. boligløn og billån.
Inden du skal forhandle med din bank er det vigtigt, at du er godt forberedt. Her menes bl.a. at du har undersøgt de andre bankers priser. Det er nemlig en fordel, at du kan dokumentere, at en anden bank kan tilbyde dig det samme, men til en lavere pris.
Det er også en fordel, at du er forberedt ved at skabe overblik over din økonomi. Du kan skabe overblik over din økonomi via et budget, så ved du præcis hvilke udgifter og indtægter du har. Det er en fordel at have styr på for dig, da du dermed overfor banken kan argumentere for, at du betaler alle regninger til tiden, at du har en stabil indtægt, og du har en fornuftig opsparing stående.
Ved at være forberedt på overstående er du klar til at forhandle med din bank.
Vis at du er glad for at være kunde i din bank, og bed om rabat
Når du skal til møde i banken, for at forhandle med din bank, er det vigtigt, at du viser, at du er en glad og tilfreds kunde, der forsat ønsker at være kunde i netop den bank. En bankrådgiver er underlagt nogle regler og love, men kan til en vis grad godt give dig rabatfordele som f.eks. billigere renter og gebyrer. Det er derfor vigtigt at bevare en god og positiv stemning til mødet.
Du skal ikke være bange for, at bede din bank om rabat. Nogle er flove over, at skulle spørge banken om rabat. Det er dine egne tjente penge det drejer sig om, og det er derfor værd at forsøge at få rabat, da dine penge ellers ender i bankens overskud.
Det er en god idé, at du inddrager flere forskellige emner eller områder i din økonomi, når du forhandler med din bank. Det kan være, at banken kan give dig rabat på andre områder end det område du nødvendigvis havde forestillet.
Vær forberedt på at løsningen kan være, at du skal skifte bank
Hvis forhandlingen med banken ikke er gået, som du forventede og du dermed ikke har fået den rådgivning eller rabat du håbede, så kan det ende med, at den bedste løsning er, at du skifter bank. Når du skal vælge en ny bank, er det vigtigt, at du gør dig overvejelser om, hvad din bank skal kunne gøre for dig, udover at give dig gode priser. Her kan du b.la. overveje beliggenhed og rådgiveren.
Er du en god kunde i din nuværende bank, vil du med stor sandsynlighed kunne opnå gode aftaler og fordele hos en ny bank. Det er en god idé, at du indhenter minimum et tilbud fra tre forskellige banker. Du kan endvidere, fortælle den nye bank, at du indhenter tilbud fra andre banker, da banken dermed ved, at de skal komme med det skarpeste tilbud til dig, hvis du skal vælge dem.

Uvildig rådgiver
Vil du gerne vide, om du har mulighed for, at spare penge ved enten at skifte banke, eller forhandle med din nuværende og du synes det virker uoverskueligt og svært, så søg rådgivning hos en uvildig rådgiver. En uvildig rådgiver er 100% på din side, og har ingen interesse i, at tjene noget på dig. En uvildig rådgiver kan forhandle med banken for dig, og/eller indhente tilbud fra andre banker. Ved en uvildig rådgiver ved din side kan du føle dig tryg og være sikker på, at du har den bedste og billigste bank til lige netop dine behov.
På Pengeraadgivning.dk kan du booke et gratis rådgivningsmøde, og dermed finde ud af, hvordan en uvildig rådgiver kan hjælpe dig og optimere din økonomi.
