De fleste mennesker har eller får opbygget en gæld i deres levetid. Det at have en gæld betyder, at man har lånt nogle penge, som man er forpligtet til at betale tilbage. De fleste får en gæld, når de køber egen bolig i form af et realkreditlån og/eller banklån. Udover boliglån er der også nogle, der låner penge til en bil eller andre materielle goder. Det kan også være nødvendigt for nogle at låne penge fordi, man ikke kan få det til at rende rundt hver måned.
I denne artikel vil vi komme med nogle gode råd til, hvordan du kan få overblikket over din gæld.
Få overblik over din gæld
Det er vigtigt, at du har et overblik over dine låneudbydere og hermed ved, hvem du skylder penge, og hvor meget du skylder. Lav en liste over dine låneudbydere og skriv lånebeløb og løbetid op. På den måde har du hele tiden et overblik over din gæld.
I den forbindelse er det også en fordel at lægge et godt budget. Et budget kan hjælpe dig med, at danne et overblik over dine udgifter og indtægter og dermed sikre, at dine gældsposter er med i budgettet. Det er vigtigt, at du i budgettet gør plads til uforudsete udgifter, da man desværre ikke kan undgå dem altid. Derudover er det selvfølgelig en fordel at betale så meget som muligt til gældsposten hver måned.
Saml din gæld
Hvis du har gæld i et realkreditinstitut, banken, et billån ved bilforhandleren og f.eks. et forbrugslån over nettet, så har du gæld ved flere forskellige låneudbydere. Når du har gæld flere steder, så betaler du renter og gebyrer mange steder, hvilket sjældent er det billigste og bedste for dig. Det betyder også, at din gæld står og vokser i form af renter og gebyrer. Det er derfor en fordel at samle alt din gæld et sted og dermed spare penge i form af unødvendig gæld som ekstra renter og gebyrer.
Når du skal finde det sted, hvor det er muligt at få samlet din gæld, så er det vigtigt at du undersøger priserne på renten. Dette skyldes, at det naturligvis er en fordel, at samle din gæld det sted, hvor renten er lavest.

Få hjælp til gæld
Hvis du synes det virker svært og uoverskueligt at danne sig et overblik over din gæld, så er det en fordel at søge rådgivning hos en gældsrådgiver. En gældsrådgiver er som ordet indikerer en rådgiver, der kan rådgive dig om din gæld. En gældsrådgiver kan hjælpe dig med, at danne et overblik over din økonomi, hjælpe dig med at lægge et fornuftigt budget samt hjælpe dig med at få samlet din gæld det rigtige sted og til den rigtige pris. En gældsrådgiver kan også forhandle med din kreditorer for dig, hvis det bliver nødvendigt. Du kan læse mere om en gældsrådgivning her.
På Pengerådgivning.dk kan du booke et gratis rådgivningsmøde med en uvildig finansiel rådgiver. En uvildig finansiel rådgiver er uafhængig af bankerne og har dermed 100% fokus på dig og har dermed ingen fortjeneste på dig i baghovedet. Du kan læse om en uvildig rådgivning her.