Hvad er gæld?
En gæld er, når man har lånt penge, som man er forpligtet til at betale tilbage. Pengene skal som regel betales tilbage på en bestemt tid og dato. Når man afbetaler sin gæld hver måned kaldes det i fagsprog ”nedbetaling af gæld”. Der findes både langfristet gæld og kortfristet gæld. Langfristet gæld er en gæld, hvor man har en lang betalingsfrist. En langfristet gæld kan f.eks. være et realkreditlån, pantebrevslån og visse banklån. En kortfristet gæld er, hvor man skal betale pengene tilbage inden et år fra regnskabsperioden. Dette kan f.eks. være moms, skat, kassekredit og leverandørgæld.

Undgå at få opbygget unødvendig gæld på dit boliglån
Når du skal købe en bolig, eller hvis du allerede ejer en bolig, så er det vigtigt, at finansieringen af din bolig er korrekt og på den bedste mulige måde. Dette skyldes, at din boligfinansiering kan påvirke din økonomi resten af livet. En bolig er normalt finansieret af et realkreditlån, banklån og din egen udbetaling. Du kan læse mere om boligfinansiering her.
Bankerne er en forretning og ønsker dermed også et overskud hvert år. Bankerne tjener penge på f.eks. renter og gebyrer. Banken vakler dermed konstant imellem at skulle tjene penge til sig selv, men også at rådgive deres kunder bedst muligt. Dette resulterer desværre i, at banken ikke altid giver den bedste sammensætning af lån. Når du får en forkert sammensætning af dit lån og dermed får høje renter og gebyrer, så vokser din langfristede gæld.
For at undgå en forkert sammensætning og dermed en højere gæld, er det en fordel at undersøge de andre bankers priser. Bankerne er i skarp konkurrence mod hinanden, og hvis du kan dokumentere, at en anden bank kan give dig en bedre sammensætning af dit lån, så vil din nuværende bank sandsynligvis være villig til at sammensætte dit lån på tilsvarende eller bedre måde. Hvis ikke, så kan du nemt skifte bank.
Et andet godt råd til hvordan du kan undgå gæld er ved f.eks. at købe en billigere bolig og lægge mere i egen udbetaling. Du skal som minimum kunne betale 5% af boligens værdi ved et boligkøb og de resterende 95 procent, fordeler sig på henholdsvis realkreditlån og banklån. Banklånet har en højere rente end realkreditlånet og jo mindre banklånet er desto mindre bliver din samlede gæld på boligen. Det er derfor en fordel at kunne lægge mere end de 5% af boligens værdi.
Søg rådgivning hos en uvildig finansiel rådgiver
Hvad enten du står og skal købe en bolig, eller om du allerede ejer en, så kan en uvildig finansiel rådgiver hjælpe dig. En uvildig finansiel rådgiver kan rådgive dig i gældsrådgivning således, at du ikke får opbygget en unødvendig gæld på f.eks. finansieringen af dit boliglån. Har du andre gældsposter end f.eks. dit boliglån, og du har mistet overblikket, så kan det ligeledes være en god idé at få sparring med en gældsrådgiver. En uvildig finansiel rådgiver kan hjælpe dig med at danne overblik og få lagt en plan for din økonomi.
Du kan på Pengeraadgivning.dk booke et gratis møde med en uvildig finansiel rådgiver.